Seguiriya

Seguiriya er en af de ældste flamencostilarter. Sammen med bulería og soleá udgør den rygraden i flamencoen.

 

Etumologisk antages navnet at stamme fra seguidilla. En fonetisk forvanskning, der giver forskellige betegnelser: seguiriya, siguiriya, seguirilla eller siguerilla. De ældste vidnesbyrd om denne flamencostil finder vi i slutningen af det 18. århundrede, selv om dens oprindelse er usikker. Seguiriya-formerne skulle stamme fra de primitive tonás og er opstået mellem Sevilla og Cádiz, med Los Puertos, Jerez og bydelen Triana som vigtigste centre.

 

Til komplekset af seguiriyas hører også livianas og serranas. Begge stilarter følger seguiriya-rytmen. En anden variant er cabales, som er seguiriyas i dur.

 

Som sang har den en tragisk og dyster karakter. Den rummer grundlæggende værdier i det, man kalder den rene og dybe sang, cante puro y hondo. Teksterne er fulde af smerte, tragiske, og afspejler menneskelige relationers lidelser, kærlighed og død.

 

Seguiriya er følelse med meget klage og få ord. Mange stilarter, såsom malagueñas eller cantes a palo seco (uden guitar), henter inspiration i seguiriyaens musikalske æstetik. Udtrykket seguiriya optræder i mange litterære værker. Desuden betegnes musikken i nogle tonadillas som seguidilla gitana (som slet ikke svarer til den flamencoform). Denne sangform kendetegnes ved gentagelse af ayes.

 

Dens oprindelse har i høj grad optaget musikologerne. I dag ved man dog, at dens metrik bygger på en omvending af soleáens taktstruktur (3x4 + 6x8). De ældste former af denne stilart blev, ligesom tonás, sunget uden musikledsagelse. I dag akkompagneres den med guitar. De konstante toneændringer og nuanceringer gør desuden denne sang til en af de mest komplicerede at fortolke. Dens dans blev første gang introduceret af Vicente Escudero i 1940.

 

Det er en rolig, højtidelig og ceremoniel dans uden ornamentik. Dens struktur består af fire heksasyllabiske verslinjer, bortset fra den tredje, som er hendekasyllabisk. Denne stavelsesmodel er beslægtet med jarchas. Det andet vers rimer på det fjerde, både med konsonans og assonans. I denne flamencostil er følelsen vigtigere end formen (strukturen).

 

Det er ikke usædvanligt at finde seguiriyas med andre metriske mønstre. Der findes forskellige typer seguiriyas, som forbindes med en bestemt sanger. I Cádiz er canten por seguiriyas af El Planeta kendt; i Jerez den af La Niña de los Peines; i Triana den af Frasco el Colorao osv.