Oprindelsen af ordet "flamenco"

Ligesom der findes flere teorier om oprindelsen af flamenco, findes der også forskellige etymologiske teorier om selve ordet “flamenco". Der er altså flere hypoteser. Den mest udbredte er den, som Blas Infante – faderen til det andalusiske selvstyre – forsvarede i sit værk “Orígenes de lo flamenco”. Ifølge ham skulle flamenco stamme fra to arabiske termer, “Felah-Mengus”: “omvandrende bonde”.

 

En anden teori, interessant og med mange tilhængere, er at flamenco betegnede en kniv eller foldekniv. Men denne hypotese har ikke fået stor udbredelse; ligesom den teori, der hævdede, at navnet kom fra fuglen flamingo. Ifølge Rodríguez Marín skulle denne idé om oprindelse i fuglen forklares med, at sangerne bar kort jakke, var høje og havde svaj i taljen; og derfor lignede denne vadefugl.

 

Heller ikke teorien fra Hipólito Rossy og Carlos Almendro er blevet bekræftet; de hævdede, at termen "flamenco" stammer fra den polyfone musik i 1500-tallets Spanien, der udviklede sig sammen med Nederlandene (Flandern). Denne teori har haft flere forsvarere, som den romantiske rejsende George Borrow eller Hugo Schuchard, blandt andre. Ifølge disse forfattere mente man tidligere, at romaerne havde germansk oprindelse, og derfor kaldte man dem flamencos.

 

Men der findes endnu to meget interessante hypoteser: Antonio Machado sagde, at “sigøjnere kalder andalusier for gachós, og disse kalder sigøjnere for flamencos”, uden at man ved, hvad årsagen til denne betegnelse er. Manuel García Matos hævdede, at flamenco kom fra det slang, der i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet blev brugt om alt, hvad der var prangende, pralende eller selvhævdende.