Rumba flamenca

Flamenco-rumba er en mere livlig flamencostil, som giver et flamencopræg til musiknumre, der ikke er egentlige flamencostykker. Den fremføres normalt både med mandlige og kvindelige stemmer, ledsaget af musik. Dens oprindelse ligger i foreningen af flamenco og cubansk rumba. I Spanien blev den udbredt på teatre og i forskellige shows, hvor flamencoartister tog den til sig.

 

Denne stil er beslægtet med catalansk rumba. De mest almindelige instrumenter er palmas (håndklap), kastagnetter og guitar. I årene mellem halvfjerdserne og firserne blev cajón også taget i brug som instrument. Anerkendte kunstnere fortolker ofte flamenco-rumba og blander den med pop. Blandt dem kan nævnes: Los Chichos, los Chunguitos, los Calis, Alazán, El Fary, Ketama, Las Grecas, Manzanita, Los Amaya, Rumba Tres, Melendi, Ojos de Brujo, Los Manolos, Azúcar Moreno, Los del Río eller Lola Flores’ børn (Rosario, Lolita og Antonio).